Udstillingen ’Julio Le Parc 1959’ på Met Breuer i New York er mere end almindeligt god med forklaringer på, at kunsten viser forsøg på at skabe orden i en flydende tid.
Øjengymnastik:Hos Le Parc bliver hjernens evne til at danne billeder testet på det flade lærred
Udstillingen ’Julio Le Parc 1959’ på Met Breuer i New York er mere end almindeligt god med forklaringer på, at kunsten viser forsøg på at skabe orden i en flydende tid.
Øjengymnastik:Hos Le Parc bliver hjernens evne til at danne billeder testet på det flade lærred
En blå paraply med rød stang, der over en billedflade transformerer til en modsatrettet rød paraply med blå stang. Øjnene slår krøller på sig selv for at følge med.
De prøver både at danne et helt billede af mønsteret og forstå forskydningen af figurerne, så det helt kan flimre for dem.
Argentinske Julio Le Parc var en repræsentant for den moderne illusionistiske kunstretning op-art, en ofte abstrakt kunst, der illuderer bevægelse eller dybde i en billedflade.
Hans kunst er for tiden emnet for udstillingen ’Julio Le Parc 1959’ på Met Breuer på Manhattan i New York. En udstilling, som ifølge netmagasinet Hyperallergic er mere end almindeligt god med forklaringer på, at kunsten viser forsøg på at skabe orden i en flydende tid.
Udstillingen fokuserer på et enkelt år i Le Parcs livsværk, men har også eksempler med fra hans senere arbejder i kunstnergruppen Grav, hvis labyrintisk interaktive rumkunst blev en forgænger for 1990’ernes installationskunst.
