Christiansborg Slotsplads har fået en ny sikringskant. Som et gigantisk perlebånd indrammer 85 store granitkugler pladsen og former en smilende bue mellem Christiansborgs nærmeste naboer, slotskirken og kancellihuset.
De ser rolige ud, pladsens nye tyste fredsvagter. Urokkelige trods illusionen om at ligge så let på fladen, at de ville kunne trille ned i Holmens Kanal, hvis man tippede pladsen en smule. Det kan de naturligvis ikke. Inde i hver granitkugle står en stålpullert, der kan modstå voldsom direkte kollision.
I sikkerhedsarkitekturen er afstand og overblik altafgørende. Da Slotsholmen ved Københavns grundlæggelse endnu var en ø, virkede vandet som et naturligt forsvarsværk omkring enevældens slot. I dag er by og holm vokset sammen, og magtens centrum er ikke længere en fortificeret uindtagelig ø i rigets midte, men en bygning på en plads, hvor vi går, cykler – og demonstrerer. Det er altså både folkets plads, folkestyrets bygning og den bærende værdi, det har for vores samfund, at de to er så nært forbundet, der beskyttes.
Havde vi levet i tidligere tider, havde der nok været tykke jernlænker mellem granitkuglerne og en centralt placeret indgang til slotspladsen, lige i midteraksen. Pompøst og hierarkisk. Men i 2019 er der luft mellem stenene. Afstanden imellem dem er så stor, at en christianiacykel eller tvillingebarnevogn snildt kan flette sig ind og ud imellem dem. Den præcise og porøse barriere lukker de bløde trafikanter ind over pladsen i et smidigt flow. Men ikke større køretøjer.
