Fotografen Astrid Kruse Jensen dyrker fraværets paradoks. Jo mere man savner, desto mere er der at sige.

Jo mere man fjerner fra et billede, des mere er der at sige om det: Astrid Kruse fotograferer, som en maler ville male sine billeder

Et stykke natur - og så den mørke silhuet af en rygvendt skikkelse. Her har Astrid Kruse Jensen lånt inspiration fra den tyske maler Caspar David Friedrich. Foto: Astrid Kruse Jensen
Et stykke natur - og så den mørke silhuet af en rygvendt skikkelse. Her har Astrid Kruse Jensen lånt inspiration fra den tyske maler Caspar David Friedrich. Foto: Astrid Kruse Jensen
Lyt til artiklen

Når Astrid Kruse Jensen fotograferer, ja, så laver hun snarere billeder, som en maler ville gøre det. Nok tager hun billeder med sit kamera – og med lyset som agent for det, der skal holdes fast. Men hun nøjes ikke med at tage billeder. Hun laver eller skaber dem også. Hun flytter dem fra det, der kendetegner fotografiet som medie, for i stedet at rykke dem tættere på det, der sker, når man maler noget – og så måske derefter maler det over.

Det er ellers den omvendte proces, vejen fra foto til maleri, som vi kender bedst. Tag f.eks. Florian Henckel von Donnersmarcks aktuelle film ’Værk uden skaber’. Her følger man en maler, der løser sin kunstneriske krise ved at lade fotografiet agere donor for maleriets genfødsel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her