En skulptur kan være så meget forskelligt. Men ifølge nudansk ordbog er det en tredimensional, kunstnerisk figur af sten, ler, metal, træ eller lignende. Et andet typisk kendetegn er dens placering på en sokkel, så den løfter sig over jorden. Hvis disse definitioner står ved magt, er det måske slet ikke rigtige skulpturer, som Elisabeth Toubro har udført i de seneste 35 år. Og dog er hun en af sin generations mest markante og innovative billedhuggere. Hvorfor? Fordi hun gennem sine værker har flyttet grænserne for, hvad en skulptur overhovedet kan være i dag.
Elisabeth Toubros værker er ikke sådan nogle, som en kulturpolitiker fra højrefløjen kunne finde på at stille op i sin prydhave. For de er ikke lavet til at være prydgenstande. De er heller ikke styret af æstetiske hensyn, men snarere skabt ud fra et konglomerat af filosofiske og kunstteoretiske overvejelser.
