0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Historic Images / Alamy Stock Ph/Ritzau Scanpix
Foto: Historic Images / Alamy Stock Ph/Ritzau Scanpix

Andrea Orcagna afsluttede denne såkaldte Strozzi-altertavle i 1357, ni år efter, at Den Sorte Død havde lagt byen Firenze øde. Stilen er arkaisk, som i ældre byzantinsk påvirket kunst.. I midten troner Kristus, omgivet af keruber. Han flankeres af Jomfru Maria, til højre, og Johannes Døberen, til venstre, og foran dem knæler henholdsvis den hellige Thomas Aquinas og Sankt Peter. Den strenge symmetriske komposition og så guldbaggrunden peger tilbage på ældre forbilleder, fra årtier længe før pesten.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kunsten i en krisetid: Da den sorte død hærgede Europa, gik det også hårdest ud over Italien

Da den sorte død i 1300-tallet ramte Europa, medførte det voldsomme forandringer i hele det demografiske billede. Også dengang blev det Italiens skæbne at lide mere end sine naboer. Men hvad kom det til at betyde for kunsten?

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Små 600 år før den spanske syge ramte verden, og endnu længere tid før covid-19 fik mulighed for at chokere vores moderne civilisation, blev Europa invaderet af den sorte død. Det var midt i den mørke middelalder, og troens uundgåelige ledsager var som så ofte før overtroen. Så dengang fik den frygtede smitte også et kulturelt efterslæb. Den fik kunstens udvikling til at bremse op – og for en tid søge efter et nyt fodfæste i sin egen fortid. ​​​​​​​​

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden