Da den sorte død i 1300-tallet ramte Europa, medførte det voldsomme forandringer i hele det demografiske billede. Også dengang blev det Italiens skæbne at lide mere end sine naboer. Men hvad kom det til at betyde for kunsten?
Kunsten i en krisetid:Da den sorte død hærgede Europa, gik det også hårdest ud over Italien
Andrea Orcagna afsluttede denne såkaldte Strozzi-altertavle i 1357, ni år efter, at Den Sorte Død havde lagt byen Firenze øde. Stilen er arkaisk, som i ældre byzantinsk påvirket kunst.. I midten troner Kristus, omgivet af keruber. Han flankeres af Jomfru Maria, til højre, og Johannes Døberen, til venstre, og foran dem knæler henholdsvis den hellige Thomas Aquinas og Sankt Peter. Den strenge symmetriske komposition og så guldbaggrunden peger tilbage på ældre forbilleder, fra årtier længe før pesten. Foto: Historic Images / Alamy Stock Ph/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklenLæst op
12:39
Henter...
Små 600 år før den spanske syge ramte verden, og endnu længere tid før covid-19 fik mulighed for at chokere vores moderne civilisation, blev Europa invaderet af den sorte død. Det var midt i den mørke middelalder, og troens uundgåelige ledsager var som så ofte før overtroen. Så dengang fik den frygtede smitte også et kulturelt efterslæb. Den fik kunstens udvikling til at bremse op – og for en tid søge efter et nyt fodfæste i sin egen fortid.
Åh nej, vil læseren med den af regeringen påtvungne stuearrest udbryde! Har vi ikke hørt nok om pandemier? Jeg har brug for at blive trøstet! Men hvor urimeligt det end lyder, så har det en vis trøstende effekt at blive mindet om tidligere katastrofer, der i sammenligning kan få den aktuelle til at virke nærmest skånsom.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
