0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En maler, der er svær at sætte i bås: Han mistede sin hustru og sit syn, og så ville han ikke mere

Poul Anker Bech kunne male natur og mennesker, så det lignede. Problemet var blot, at naturen aldrig helt lignede sig selv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Randers Kunstmuseum
Foto: Randers Kunstmuseum

'I Drift' er midterfeltet i de tre billeder af Poul Anker Bech, der har den fælles titel 'Det tabte land'. De to malerier, der flankerer det, kaldte kunstneren for 'En vinter lang' og 'Sommernat'. Han afsluttede dem i 2005.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Maleren Poul Anker Bech (1942-2009) er svær at sætte i bås. Var han en realist, der lod sig lokke af surrealismen og de mange måder, som man som maler kan vende og dreje verden på? Eller var han en surrealist, der gik ind for at gøre sin egen forestilling om verdens opløsning så virkelig som overhovedet muligt? Dvs. var han en desillusioneret illusionist?

’Det tabte land’ er den fælles titel på tre billeder, som Bech afsluttede i 2005. Det var fire år før, at han tog sit eget liv efter at have mistet sin hustru Lisbeth og på vej til at miste sit syn – selve forudsætningen for at kunne arbejde. At leve videre alene – og uden at kunne male på det niveau, han var vant til, gav ikke længere mening for ham.

De tre malerier, der tilsammen måler mere end 10 meter i bredden, rummer alle de karakteristika, som vi lærte at forvente af Poul Anker Bechs dystopiske billedverden: horisontlinjer, der tipper og vælter, landskaber, der holder brat op, skygger og lysvirkninger, der ikke adlyder fysikkens love, menneskekroppe, der opløses som atomer, skyer, der gør det modsatte og materialiserer sig etc.

Uanset at man altid kunne se, hvad hans billeder forestillede eller fremstillede, så bekræftede de aldrig den virkelighed, man allerede kendte. Tværtimod dematerialiserede de denne virkelighed for øjnene af én. For Poul Anker Bech var lige så meget fatalist som ateist. I hans univers var der ingen Gud, der elskede menneskene og sørgede for verdens harmoni og indbyrdes sammenhæng. Men kunstneren ville alligevel ikke udelukke, at hans billeder kunne rumme et eksistentielt budskab.

’Det tabte land’ er titlen på mere end et billede, eller som her tre billeder. Det er også titlen på forfatteren Kjeld Hansens store fortælling om dekonstruktionen af det danske landskab gennem de seneste 250 år, og om hvordan de naturværdier, som vi har lært at tage for givet, er blevet udsultet og misbrugt i stedet for at blive udnyttet til fælles gavn.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere