0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hævntogt? Forskere udløser hidsig debat om alderen på verdens nok ældste afbildning af kosmos

Himmelskiven fra Nebra er et af Tysklands vigtigste fortidsminder. Forskere påstår, den slet ikke er så gammel som først antaget og sætter gang i hidsig arkæologisk debat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Markus Schreiber/Ritzau Scanpix
Foto: Markus Schreiber/Ritzau Scanpix
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At kalde den et moderne plagiat vil nok være at strække den. Men Himmelskiven fra Nebra, et af Tysklands vigtigste fortidsminder, er måske ikke helt så gammel, som man hidtil har troet.

Det mener i hvert fald to tyske forskere, som har analyseret jordprøver fra fundet og andre omstændigheder omkring det (som vi kommer ind på senere). Efter deres analyser mener de at kunne konkludere, at den 32 centimeter store himmelskive ikke er omkring 3.500 år gammel, men nok nærmere 1.000 år yngre, end man hidtil har troet.

Det skriver CNN.

I 1999 blev den angiveligt udgravet af tyske skattejægere tæt ved den lille by Nebra vest for Leipzig

Her kunne historien så slutte, men det gør den langtfra. De to forskeres resultater har nemlig sat gang i et videnskabeligt hundeslagsmål om fortidsmindet, hvis egen proveniens er en kriminalroman værdig.

Himmelskiven fra Nebra er godt nok utrolig gammel, men det er ikke ret mange år siden, den kom til offentlighedens kendskab. I 1999 blev den angiveligt udgravet af tyske skattejægere tæt ved den lille by Nebra vest for Leipzig. Efter års tumultarisk skyggeliv blandt handlende på det sorte marked blev himmelskiven beslaglagt af tysk politi, og skattejægerne trukket i retten og dømt.

Problemet med sådan et skattejægerfund er, at man ikke kan være sikker på ret meget. Godt nok har skattejægerne udpeget det sted, de påstår at have udgravet skiven, de har også udleveret både bronzesværd, øksehoveder, armringe og et mejsel, der skulle være fundet samme sted. Problemet er bare, at det ikke kan bevises, at tingene er fundet sammen og lige der, hvor de har peget.

De to forskere Rupert Gebhard og Rüdiger Krause, der mener, at himmelskiven er nyere end først antaget, mener ikke, at ikonografien på skiven passer til den alder, der er anslået, og de mener heller ikke, at jordresterne på skiven beviser det. De andre artefakter mener de ikke passer sammen med fundet, og som sidste argument har de, at det er besynderligt, at der hverken før eller siden er fundet andre arkæologiske skatte på netop det sted, som skattejægerne har angivet.

De slutninger har de sammenfattet i en videnskabelig artikel publiceret i det tyske tidsskrift for arkæologisk information.

Er det hævn?

Men historien slutter ikke her.

Der er nemlig tale om et decideret hævntogt, mener professor Ernst Pernicka fra universitetet i Tübingen, der er en af hovedmændene bag dateringen af det arkæologiske fund. Pernicka har tidligere bevist, at flere af de andre forskeres dateringer af bronzealderguld har været forkerte, og derfor vil de nu hævne sig på ham, siger han altså til CNN.

Han og det forhistoriske museum i Halle, hvor skiven er udstillet, siger til CNN, at de to professorer bag den nyudgivne artikel har overset vigtige fakta, der modbeviser deres datering. Det samme siger forfatterne bag artiklen om deres modparter.

CNN har også spurgt en tredje ekspert, Emilia Pásztoder, arkæolog ved Ungarns Türr István Museum, som selv tidligere har arbejdet med skiven, men som ikke har noget i klemme i den aktuelle sag.

Hun udtaler, at det kan være uhyre svært at datere fund, når man ikke kender alle omstændighederne omkring dem, og at man måske med fordel kunne lade arkæologernes tvivl skinne igennem over for museumsgæsterne ved at give den – under alle omstændigheder – helt unikke himmelskive en datering, som strækker sig fra bronzealderen til jernalderen.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts