I 100-året for Albert Mertz’ fødsel er det mest nysgerrige voksne legebarn i efterkrigstidens danske billedkunst i fokus på Sorø Kunstmuseum og i en stor monografi.

2 x 5 hjerter: Mertz er (stadig) det uartige legebarn, hvis spørgsmål til kunsten altid kunne ryste den ud af alle konventioner

I starten var blå og rød to firkanter, der kunne kobles sammen til et tofarvet rektangel. Men med tiden bredte de to umiskendelige Mertz-farver sig fra fladen til rummet, og til objekter som f.eks. et fjernsynsapparat. Tilhører Sorø Kunstmuseum. Foto: Lea Nielsen
I starten var blå og rød to firkanter, der kunne kobles sammen til et tofarvet rektangel. Men med tiden bredte de to umiskendelige Mertz-farver sig fra fladen til rummet, og til objekter som f.eks. et fjernsynsapparat. Tilhører Sorø Kunstmuseum. Foto: Lea Nielsen
Lyt til artiklen

Interessen for nogle kunstnere begynder først at live rigtigt op, flere årtier efter at de selv er døde og borte. Det gælder Albert Mertz. Måske endda især ham, denne multi- og performancekunstner, der i år ville være fyldt 100 år, hvis bare han ikke var død for 30 år siden. Men udstillingen ’Alt dette er Deres!’ på Sorø Kunstmuseum er en ren genoplivelse.

Mertz nåede at blive den største tvivler i sin generation. På sin egen finurligt intelligente måde satte han spørgsmålstegn ved alt, hvad der havde med kunst at gøre. For hvad gjorde, at noget kunne kaldes et kunstværk, mens andet bare var den sædvanlige virkelighed? Skyldtes det stedet, hvor kunsten blev udstillet? Eller var det noget, som den besøgende fastslog? Mertz tvivlede i hvert fald på, at det hele kun var kunstnerens skyld.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her