Maleren Vilhelm Bjerke Petersen (1909-57) havde alle forudsætninger for at udvikle sig til en betydelig kunstner. I en periode før Anden Verdenskrig, hvor Danmark stadig mest af alt mindede om en kulturel provins, var han længere fremme i skoene end sine kolleger.
Fra begyndelsen og lige til det sidste ønskede Bjerke Petersen at løse billet til Europa. Danmark var kun det land, han kom fra. Som den eneste danske kunstner blev han elev på Bauhausskolen i Dessau, hvor han fik et par avantgardistiske kæmper som lærere: Paul Klee og Vasilij Kandinsky. Det var den lidt for frie og fremmelige skole, som nazisterne fik lukket, kun to år efter at Bjerke Petersen havde forladt den. Og så havde hans engagement i den bildende kunst en klar social, medmenneskelig dimension. For ham var den et unikt opdagelses- og opdragelsesrum, og som sådan burde den gøres tilgængelig for alle, fordi kunsten var nødvendig for alle, der ville leve og overleve.
