Ahmad Siyar Qasimi kom til Danmark fra Afghanistan som 17-årig sammen med sin familie. Nu maler han motiver, som vi er nødt til at tage stilling til og diskutere, skriver Peter Michael Hornung i dette ottende afsnit af serien ’Magt og afmagt’.

Billedernes skønhed får flygtningeproblematikken til at glide ned

Ahmad Siyar Qasimi: Ophold. 2019. Maleri. 140 x 210 cm.  Foto: Galleri Tom Christoffersen
Ahmad Siyar Qasimi: Ophold. 2019. Maleri. 140 x 210 cm. Foto: Galleri Tom Christoffersen
Lyt til artiklen

Der er forhold, som Ahmad Siyar Qasimi nødigt taler om. For eksempel de situationer, som man må gennemleve, når man har sagt farvel til det land, hvor man er født. Det der også kunne være emnet for det store maleri, ’Ophold’. Sådan er i al sin foruroligende knaphed titlen på dette maleri fra 2019. Hvad man ellers har behov for at sige om det, er for ens egen regning.

Man skal ikke forvente, at kunstneren sætter sin egen historie i officiel relation til de motiver, han vælger. På det område er han meget privat og fortrækker at lægge en afstand mellem sin egen fortid og det, der nu er hans nutid. Ahmad Siyar Qasimis egen fortid er ikke dansk, hvad hans navn måske kunne tyde på. Men i dag er han så meget en del af det danske kunstmiljø, at han ikke blot bor i Danmark, men også er dansk gift og jævnligt udstiller her. I 2019 blev der også udgivet en bog om ham, på dansk. ’Drengene elsker at synge – med ryggen mod sydsol’ var bogens titel, men faktisk er det titlerne på to malerier, der er sat sammen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her