De danske bidrag til KØS’ udstilling af kunst i det offentlige rum er klart mere imødekommende, interessante og kunstnerisk gennemtænkte end adskillige af de udenlandske værker i og omkring Køge.

Det er en ommer, Køge! Kun enkelte kunstnere viser vejen på noget desorienteret udstilling i det fri

Kunstnergruppen Superflexs skulptur ligner med sin monumentalitet et stykke opdateret mayaarkitektur – bare i hot pink. Om natten projiceres undervandsfilm op på skulpturen.  Foto: © Superflex Foto: Torben Eskerod
Kunstnergruppen Superflexs skulptur ligner med sin monumentalitet et stykke opdateret mayaarkitektur – bare i hot pink. Om natten projiceres undervandsfilm op på skulpturen. Foto: © Superflex Foto: Torben Eskerod
Lyt til artiklen

På papiret giver det mening, at et museum, der beskæftiger sig med kunst i det offentlige rum, også skal vise udstillinger uden for institutionens vægge. Og måske endda skal sætte nye standarder for denne kunstform, sådan som det er KØS’ ambition.

Men hvis man tænker tanken til ende, er der et par indbyggede problemstillinger. For det første står S’et i KØS for ’Skitsesamling’ og henviser til, at museet oprindelig fokuserede på den proces, der ligger bag det færdige værk. Nørdet? Måske. Men også ret spændende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her