Nogle gange går elementer, for eksempel på en udstilling, op i en højere enhed, der er større end summen af hvert værk for sig. I andre, og mindre heldige, tilfælde er noget nær det modsatte tilfældet, og man bevæger sig fra ét uafhængigt univers til et andet.
Desværre synes jeg, det sidste er tilfældet på Julie Stavads aktuelle udstilling, ’I am here for pleasure but it is no fun’. Hvert enkelt værk er således isoleret set både spændende, vedkommende og oftest også dejligt stofligt, men det er, som om de stikker og stritter i for forskellige retninger.




























