To venner hænger ud i en seng, mens de drypvis stiller hinanden store spørgsmål om livets dybere mening, og hvordan man navigerer i nattelivet. Liesel Burisch (f. 1987) har delt sit videoværk i to store projektioner, så nogle gange sekunderes de to i sengen af dansere, der indtager enten en tom natklub eller et tomt Overgaden.
Til at begynde med irriterer den dunkende lydside mig, men efterhånden kommer jeg til at holde af den. Men endnu mere kommer jeg til at holde af de to venner Jesseline Preach og Don Jegosah! Og derfor jeg vil vide mere om dem, end jeg får at vide.




























