Farveholdningen i Møstings Hus er tænkt som et kreativt benspænd for de udstillende kunstnere, men det fungerer ikke altid lige godt. Ellen Hyllemoses udstilling er tilmed alt for høflig.

Museum på Frederiksberg er slet ikke så gæstfrit, som det giver sig ud for at være

Når det går bedst på Ellen Hyllemoses aktuelle udstilling, støder værker som 'Samtale mellem to systemer' og 'Lim mellem landskaber' sammen med Møstings Hus' kolorit.  Foto: Torben Eskerod
Når det går bedst på Ellen Hyllemoses aktuelle udstilling, støder værker som 'Samtale mellem to systemer' og 'Lim mellem landskaber' sammen med Møstings Hus' kolorit. Foto: Torben Eskerod
Lyt til artiklen

Det føles altid som en rejse i tid og sted at besøge Møstings Hus, der ligger i sin egen lille verden bag ved Frederiksberg Rådhus. Selv nu, hvor et nybyggeri kræver et gigantisk hul i jorden lige ved siden af, holder Møstings Hus sammen på illusionen, fuldendt med ænder i husets helt egen lille sø.

Søen har endda fået en midlertidig tilføjelse, idet Ellen Hyllemose, der tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1995, har placeret en skulptur over vandet. Det er en god idé, præcis som det er godt tænkt af Hyllemose at fokusere på en nyfortolkning af landskabet, ikke mindst det danske.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her