Der er masser af livscyklus og transformation og havmytologi i Jane Jin Kaisens soloudstilling, men kosmostyngden drukner lidt i kunstens skarpe pænhed.

Lidt for lækkert, lidt for perfekt, alt for lidt på spil

 Kvinder under vandet i kamp eller omfavnelse med såkaldt sochang-tekstil. Her fra værket 'Offering – Coil Embrace' (2023). Videostill   Jane Jin Kaisen
Kvinder under vandet i kamp eller omfavnelse med såkaldt sochang-tekstil. Her fra værket 'Offering – Coil Embrace' (2023). Videostill Jane Jin Kaisen
Lyt til artiklen

Havet er smukt, sådan er det. Måske af den grund er det synligt i alle aspekter af Jane Jin Kaisens soloudstilling, hvis titel, ’Currents’, i den grad rummer noget strømmende og flydende, som hele udstillingen i Fotografisk Center gennemsyres af. Hvidt bomuldstekstil, såkaldt sochang, flyder fra bogudklip i en arkivvitrine videre til en fotoserie, hvor sytrådsspinkelt bomuld er arrangeret på lavasten, og denne bomuld kulminerer så som couture og forhindring og ritualrekvisit under vandet i videoværket ’Offering – Coil Embrace’ (2023), der breder sig og flyder sammen på fire store skærme.

Lavasten lader til at være en essentiel del af topografien på den koreanske ø Jeju, hvor hele udstillingen foregår, og som Kaisens familie stammer fra, og stenene har en visuel hovedrolle i hvert fald i halvdelen af hendes motiver. Det samme har kyst og havbund, ligesom kvinder ved og i vand bevæger sig gennem samtlige værker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her