Lyt til artiklen
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke så meget som trak på smilebåndet, mens jeg så mig igennem finske Pivli Takalas fem første værker – og det var ellers meningen, at de skulle være morsomme.
Andre har åbenbart kunnet se det humoristiske i de akavede og i mine øjne unødvendige situationer, som Takala (f. 1981) har faciliteret og sørget for at få filmet eller genopført for kameraet. Men jeg forstår ganske enkelt ikke, hvad hun for eksempel vil vise eller fremprovokere ved at møde op til et dansearrangement for seniorer og så sidde dér i sin fine balkjole.
