At stirre ind i det uendeligt sorte muldvarpeskud i overstørrelse er som at lægge sine overforbrugte øjne, penetreret konstant af digitale skærme, til hvile på en Hästens kontinentalseng.

Den ultrasorte skulptur med form som, ja, en bunke jord, hedder ’Grave’, og når man kigger efter, har den et hulrum, en grotteformation midt i. Skulpturen fremstår imidlertid, grundet materialets ekstreme mørke, som et eget sort hul, som om nogen havde klippet noget ud af dit synsfelt og efterladt et mørke så sort som graven.