Forskelligt grej fra en forskningsrejse i troperne er stillet op i sirlig orden. Der er telte, kogegrej, gummistøvler, vandresko, sommerfuglenet, hakker, mikroskop, glaskrukker, hatte og en hel række beskidte tøjstykker hængt op på en snor. Men plejer man ikke at udstille fangsten, man fik med hjem fra rejsen, og ikke de ting, man tog med sig ud? Det er vist heller ikke helt konventionelt at vise pattedyr som egern, harer, rotter og mus i et rod af affaldssække, avisstakke, væltede metalspande med madaffald og andet menneskeligt skrald, selv om det måske i dag kan siges at være lige så ’naturlige’ omgivelser for disse dyr, som naturen tidligere var. Udstillingen ’Museets naturhistorie’, skabt af den amerikanske samtidskunstner Mark Dion, er ikke helt anderledes end de samlinger, vi normalt konfronteres med på naturhistoriske, arkæologiske og kunsthistoriske museer.
Men det er heller ikke helt, som det plejer at være. For selv om der er skulpturer, malerier, fotografier, plancher, udstoppede dyr, biller på stilke, jordarter i glas og alskens andre genstande at finde her, er det snarere os, mennesket, i vores samlermani og videbegærlighed, som udstilles. I forskerens fodspor Mark Dion har de sidste mange år fulgt i opdagerens, samlerens og forskerens fodspor. Han samler ind, registrerer sine fund, klassificerer dem, ordner dem og udstiller dem.
