Trods alle arkitektoniske forskelle kan Brandts Klædefabrik med nogen ret kaldes Odenses svar på Amalienborg, især fra indeværende sæson. Ikke blot har Hans Kongelige Højhed Prins Henrik fra dette efterår indvilliget i at være museets protektor. For nogen tid siden åbnede en meget omtalt udstilling med malerier af dronning Margrethe og prins Eugen, hendes fjerne kongelige svenske slægtning. Og forleden blev bygningens royale aura yderligere forgyldt med en retrospektiv udstilling med Rigmor Mydtskov, som i fyrre år har tjent kongehuset som loyal portrætfotograf, og som i over et kvart århundrede har båret titlen fotograf for Hendes Majestæt Dronningen. Hvor udmærket og udbygget Rigmor Mydtskovs samarbejde end har været med hoffet, så ville det være at gøre hende dyb uret, hvis man undlod at omtale hendes mere profane arbejde for teatrets verden og for alle de arkitekter, komponister, skuespillere, dirigenter, dansere, fotografer, forfattere, politikere og mere eller mindre navnkundige danskere, som hun har mødt, opstillet, belyst og portrætteret siden sin professionelle start for godt et halvt hundrede år siden. Og vi taler ikke om tilfældige og lykkelige snapshots, men om intenst gennemarbejdede, indstuderede og i sidste ende ofte improviserede atelier-optagelser, som er endt med at blive nærmest definitive portrætter af de portrætterede. Men billederne kan også tolkes som omskrevne selvportrætter af en perfektionist af den gamle skole, et menneske, der altid har oceaner af tid i sine opgaver, før hun med sindsro overlader den afgørende brøkdel af et sekund til sit kameras udløser. Rigmor Mydtskov er en hæderkronet institution inden for sit fag, en kræsen aristokrat, som inden for sit særlige gebet, det lyse kammers kunst, altid har formået at forene det dybt kultiverede med det tilpas excentriske. Hvis ikke udtrykket 'iscenesat fotografi' allerede var en mønsterbeskyttet betegnelse for en særlig moderne omgang med det fotografiske medie, ville man reservere det under navnet Rigmor Mydtskov. Årsagen er ikke kun, at en væsentlig del af hendes aktive karriere har fundet sted på Det Kongelige Teater og på andre teaterscener i København: I 1970 overtog hun opgaven som teaterfotograf ved Det Kongelige. Hun indstuderer også virkeligheden foran sit kamera på det omhyggeligste, før det behager hende at udmønte den i en optagelse. Det, der er opstillet eller iscenesat, stivner ikke i en teatralsk gestus, og hvis en stilling næsten gør det, som i tilfældet forfatteren Suzanne Brøgger, er det kunstfærdige pudsigt nok en del af karakteristikken. Dét - ikke mindst - er en slags kunst. Udstillingen på Museet for Fotokunst er den første retrospektive nogensinde med Rigmor Mydtskovs billeder, og man kommer godt rundt i et klassisk Blå Bog-univers, der trods alle de mange genrer, fotografen har udfoldet sig inden for, dog er forenet under en særlig artistisk bevidsthed. Hvad der er af mangler og fejloplysninger i det udstillede materiale fra teaterverdenen, er formentlig rettet, når disse linjer læses.