Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Kvalitet.  Rigmor Mydtskov i vanlig stil - med en cigaret i mundvigen og i færd med at  arrangere sit motiv. Her har hun  besøg i sit atelier af Politikens  fotografer en  sommerdag i 2002 for at forevige  avisens samlede fotografhold.
Foto: Peter Hove Olesen

Kvalitet. Rigmor Mydtskov i vanlig stil - med en cigaret i mundvigen og i færd med at arrangere sit motiv. Her har hun besøg i sit atelier af Politikens fotografer en sommerdag i 2002 for at forevige avisens samlede fotografhold.

Kultur

Dronningens fotograf er død

Den fintfølende iscenesætter Rigmor Mydtskov er død, 84 år.

Kultur

Den blanding af ydmyghed og selvbevidsthed, der var det stærke træk i Rigmor Mydtskovs karakter, kommer til udtryk i hendes egen formulering af sin beskæftigelse i Kraks Blå Bog:

»Fotograf for Hendes Majestæt Dronningen«.

Det var kronen på værket, men langtfra hele værket, for siden Rigmor Mydtskov første gang som lille pige trykkede på udløseren på et af sin fars kameraer, var hun fast besluttet på, at hun var sat i verden for at fastholde det, hun så, og som optog hende.

Hun gik så ufortrødent i sin fars fodspor, at hun ikke forestillede sig anden fremtid end fotografens. Hun plejede at sige, at hvis gamle Mydtskov havde været slagter, var hun endt med at sælge spegepølser.

Nu blev karrierens substans teatret, scenekunsten i alle dens afskygninger, og portrætter af mennesker, der enten fascinerede hende eller var fascineret af hendes særlige talent for at gengive dem i overensstemmelse med deres natur og hendes kunstneriske opfattelse af dem.

Fotografens plads på tredje række
Det var Rigmor Mydtskovs far, der havde etableret kontakten til teaterverdenen med sit speciale i store formater til udstillingsbrug i teatrenes udhængsskabe.

Han havde sin egen metode, så gennemspilninger, noterede centrale replikker ned og fik scenerne gentaget til sine optagelser.

Tiden havde ændret sig, da Rigmor Mydtskov tog over i midten af 1970’erne, hvor hun blev Det Kgl. Teaters faste fotograf på alle tre kunstarter.

Der kom mere action, mere af spillets intensitet i billederne, fordi de blev taget under forløbet. Hun arbejdede med stor koncentration og uden forstyrrelse: Fotografens plads er på tredje række, sagde hun.

Der er teaterhistorie i Mydtskovs arkiver.

Den fintfølende iscenesætter
Rigmor Mydtskov oplevede den store generation af skuespillere, ført an af Bodil Ipsen, Clara Pontoppidan, Poul Reumert, fulgt af Bodil Kjer, Mogens Wieth og Ebbe Rode frem til Ghita Nørby – en absolut yndlingsmodel – Jørgen Reenberg, Lise Ringheim og Henrik Moritzen, Erik Mørk og Susse Wold.

Men også koryfæer som Stig Lommer, Victor Borge og Osvald Helmuth har hun fastholdt for os. Som de var.

Den lykkelig kontakt med det danske kongehus – en lykke for begge parter – blev etableret af den 23-årige prinsesse Margrethe, der en forårsdag i 1963 personligt ringede til Rigmor Mydtskovs atelier, som dengang lå i Kattesundet.

Tronfølgeren ville gerne have taget et privat portrætfoto, og det blev virkelig privat og uformelt, men indledningen til den lange række af store, officielle billeder, der fulgte i de næste 40 år.

Det var i disse optagelser, at Rigmor Mydtskov udfoldede sit fornemme talent som diskret, men magtfuld og fintfølende iscenesætter.

Det fremgår især af det store gruppeportræt af kong Frederik og dronning Ingrid med de tre døtre i Kuppelsalen på Fredensborg, hvor hun har komponeret billedet således, at dronning Ingrid, prinsesse Anne-Marie og prinsesse Benedikte ser ud mod beskueren, mens kongen og tronfølgeren ser på hinanden, kærligt blik mellem far og datter symboliserer tillid og arvefølge.

Det menneskelige indhold
De royale billeder viser på en måde, hvad Rigmor Mydtskov havde lært som teaterfotograf.

Det opstillede eller arrangerede stivner aldrig i en teatralsk gestus. Hvad der kan opfattes som anakronistisk iklædning, får menneskeligt indhold.

Selv sagde fotografen i et interview:

»Og når vi taler om kongehuset, kan vi ikke komme uden om, at det er og bliver en særlig verden, hvor vi både skal respektere traditionen og få den til at hænge sammen med den tid, vi lever i«.

I sin og Niels Birger Wambergs store bog om Rigmor Mydtskov skriver kunsthistorikeren Bente Scavenius:

»Styrken i det nære samarbejde med Dronningen om et portrætfotografi ligger i, at Rigmor Mydtskov aldrig bliver privat, men altid er personlig«.

I malerkunstens royale traditioner fra de romerske kejsermønter over renæssancens fyrster til nutidens regenter er profilfremstillingen evident.

Også hos Rigmor Mydtskov, når hun har foreviget Margrethe i fuld regalia, sådan som portrættet, der blev til Andy Warhols litografiske serie, som i dag trækker høje priser på internationale kunstauktioner.

Forbillede for nabo-kongehuse
I øvrigt kom Rigmor Mydtskovs originale opfattelse af det kongelige fotografi til at danne forbillede for de øvrige nordiske kongehuses fordringer til deres fotografer.

Blandt portrætter fra kongehuset skiller et sort/hvidt portræt af grevinde Alexandra sig ud, taget mens hun endnu var prinsesse.

Det er et nær portræt, ansigtet omsluttet af en stor, sort hat, klart og direkte, helt i stil med den store britiske fotograf Cecil Beatons portræt af Audrey Hepburn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Beaton dannede skole som portrætfotograf (også på det royale felt), men selv om Rigmor Mydtskov beundrede ham højt, har hun aldrig kopieret ham som iscenesætter.

ANMELDELSE (2003)

I den ovenfor nævnte bog, der også dokumenterer Mydtskovs portrætkunst, ser man mangfoldigheden af hendes modelkreds.

Kulturhistorisk arvegods
Vi nævner i flæng:

Fabrikanten Svend Bergsøe, Dirch Passer og Kjeld Petersen, refrænsangerinden Birthe Wilcke, arkitekten Steen Eiler Rasmussen (til en mælkereklame), Suzanne Brøgger, komponisten Niels Viggo Bentzon (en Carlsberg-reklame), den kultiverede kulturminister Niels Matthiasen, forfatteren Henrik Nordbrandt, maleren Clifford Wright og Mærsk Mc-Kinney Møller.

Der ligger et stort kulturhistorisk arvegods i Rigmor Mydtskovs professionelle bo.

Tusindvis af optagelser, der fortæller om mennesker, der satte spor i Danmark fra de sidste krigsår, da hun tog sine første portrætter, til hun sidste gang eksponerede i sit atelier i Østbanegade i København.

Den store patricierlejlighed, der rummede både bolig og atelier, var indrettet med bevidsthed og smag, ikke uden stænk af det teatralske, der gav en atmosfære, hvori alt kunne ske.

Rigmor Mydtskov var værtinde for sine modeller.

Nok skulle hun sætte i scene, men hun skulle også skabe en tryghed uden helt at fjerne spændingsfeltet mellem det skønne og det sande, som kendetegnede hendes æstetik.

Tolererede ikke folder
Det var en udfordring at være model for Rigmor Mydtskov. Der måtte ikke være distraherende elementer.

Hun havde f.eks. altid strygebræt og strygejern parat, hvis der var en fold i en skjorteflip:

Det er noget andet med folks rynker, de skal være der, sagde hun, indtil det kom til en undertiden nådig, men aldrig forfalskende retouche.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der blev arbejdet hårdt, og der var sjældent tidsbegrænsning på hendes optagelser, for hun ville nå – det sande og det skønne. Det timelige og det evige skulle smelte sammen i hendes billeder.

Huset Mydtskov blev i 2004 overtaget af Rigmor Mydtskovs søn, Martin Mydtskov Rønne, der driver firmaet videre.

BESØGHuset Mydtskov ( eksternt link)

Rigmor Mydtskov døde på Bispebjerg Hospital efter en blodprop i hjernen. Hun blev 84 år.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce