Maleren Ivan Andersen er ikke det mindste naturalist. Men han er heller ikke det modsatte. For han gør sig ikke blind for sine omgivelser. Alle disse ’omgivelser’ er lige så synlige for ham, som de bliver synlige for os andre gennem hans billedmæssige bearbejdning af dem.
Det er endda grunden til, at han vælger at male dem. Han vil synliggøre dem i maleriet, samtidig med at han vil minde os om, at det, vi ser, ikke er andet end maleri på en flade, skabt som en syntese af former, farver og forskellige stofligheder.






























