I en kunstverden, hvor den toneagivende kunst handler om noget, før den er noget, stikker Tove Storchs værker ud som et originalt og overbevisende bud på en sanselig kunst, der først og fremmest bare er.
Hendes skulpturer står i rummet med en stramhed og en renhed, som nok trækker på den minimalistiske tradition, men som har sin egen æstetik. Ja, de er simpelthen smukke, ikke på nogen indladende, effektjagende måde, men på denne stramme og lette og præcise måde, som blandt andet den hårdt opspændte silke giver dem.






























