Femten år er gået, siden Sven Dalsgaard døde som estimeret medlem af Den Frie Udstilling, modtager af Thorvaldsen Medaljen, en beundret gæsteprofessor ved Kunstakademiet, etc.
Og hundrede år er forløbet, siden han kom til verden i Vorup, i Randers, den by, der efter at have hånet og udskældt ham i hans unge år endte med at ære og agte ham i hans alderdom. Hvorfor? Fordi han alle skandaler til trods valgte hverken at svigte byen eller sin gamle mor, der boede i den, og som han boede sammen med.






























