Det er på flere måder en voldsom udstilling. Selv om den opsamler Claus Carstensens varierede virke gennem over 30 år, er der en vægt på de værker, der tager livtag med det forfærdelige og skræmmende: tortur, vold, selvmord, terror, totalitære bevægelser og galskab. Disse temaer fletter sig ind i hans andre gennemgående temaer: territorieafpisning, kodningen af maleriet og det uperfekte.
Et eksempel, der forener det hele, er ’Uden titel (Ich bin kein Nazi)’, der tilsyneladende er en malerisk 1:1-gengivelse af en artikel i det tyske blad Stern. Her interviewes Harald Ewert, en midaldrende arbejdsløs mand, der ganske usympatisk syntes at bakke op om de voldelige angreb på en flygtningebolig i Rostock i 1992, selv om han ikke tog aktivt del i begivenhederne.
