Det er ikke mange år siden, at en dansk kunstner skulle være enten afdød eller verdensberømt for at få en udstilling på et dansk kunstmuseum. Var man derimod ung eller yngre, måtte man vente, til man havde fået grånende tindinger eller livsværket bag sig. Det har ændret sig, og det har især ændret sig i tilfældet ’de unge vilde’, fællesbetegnelsen for den generation af malere, der i begyndelsen af 1980’erne trak voldsom opmærksomhed til sig, og som inden for samme årti blev noget, som en lille håndfuld museer gav sig til at samle på, som var det danefæ.
På det seneste er generationen også gjort til genstand for flere samlede udstillinger, i september 2010 åbnede Arken ’De vilde 80’ere’, og senest er Horsens Kunstmuseum kommet med sit bud på en repræsentation af ’Dengang i 80’erne’. Den er en del mindre end Arkens og mere centreret omkring Horsens Kunstmuseums egne samlinger. Ud over at være et museum for Mogens Zieler og især Bjørn Nørgaard er Horsens sted for det unge vilde maleri. Men det er ikke det eneste museum, man kan sige det om. Inspiration fra Louisiana Der skal mere end én vild skabning til, for at noget så traditionsbevarende som museer bliver fremme i skoene. Efter at Statens Museum for Kunst havde skiftet direktør i 1979, fik det gradvis en mere liberal holdning til særudstillinger, ikke mindst om samtidskunsten. Inspirationen kom fra Louisiana, og den bredte sig hurtigt til ældre institutioner, der ønskede kontakt med et større og frem for alt yngre publikum. Konceptkunsten og minimalismen, som havde været 1970’ernes bidrag til kunsthistorien, havde aldrig haft publikumstække. Den aftvang nok respekt. Men den blev opfattet som akademisk, intellektuel og køligt cerebral. De unge vilde - født på Tranegården Men så skete der noget, som kom bag på alle på nær dem, der allerede kendte til den nyeste udvikling inden for tysk og italiensk kunst. 30. april 1982 åbnede udstillingen ’Kniven på hovedet’ på Tranegården, hvor hele biblioteket i Gentofte var plastret til med farvestærke figurative malerier malet med nærmest ukontrollerede strøg. Ikke engang lofterne var gået fri.
