Udstillinger kan være mindst lige så forskellige, som kunstnere kan være det – indbyrdes – som mennesker. På nogle udstillinger repræsenterer hvert værk sig selv og kun sig selv. Dvs. de interagerer ikke.
På andre udstillinger knytter værkerne nemt indbyrdes forbindelser, fordi de – kunstnerisk set – taler samme sprog. Det er, som om de smitter hinanden med det særpræg, der er mest typisk for dem.
