Thorvaldsens Museum er så vildt et sted – det gule tempel og mausoleum på slotsholmen indeholdende en enkelt kunstners værk: den internationale superstjerne og den største kunstner, dette land har fostret, Berthel Thorvaldsen (1770-1844). I skærende kontrast til denne neoklassicismens megalomane mastodont har museet for tiden besøg af et anderledes tilbageholdende skulpturelt oeuvre i den godt nok lige så figurative danske billedhugger Gottfred Eickhoff (1902-1982) – men så afgjort med en helt anderledes sensibilitet, poetik og ikke mindst politik.
Gottfred Eickhoff er i sammenligning med Thorvaldsen en lidt undseelig skikkelse i den lokale kunsthistorie. Han blev født på Frederiksberg i en borgerlig og driftig familie, hvor han som eneste drengebarn forventedes at overtage familiens maskinfabrik. Det ville han ikke og forsøgte i stedet – som en art afledningsmanøvre – at studere jura, men opgav og fik nåde af sin fader, der efter lidt overtalelse gik med til at finansiere sin søns kunstnerambitioner.
