Jeg ville virkelig ønske, at den aktuelle udstilling på Nivaagaards Malerisamling havde en anden titel. Den kunne således sagtens have heddet noget i stil med ’Relationer’ eller ’Portrætter’. Men overskriften er altså ’Venskaber’ – som man så søger forgæves efter i langt de fleste af de udstillede værker.
Formentlig er titlen tænkt til at binde udstillingens to dele sammen, nemlig de såkaldte ’venskabsportrætter’, som danske kunstnere udførte i 1800-tallets Rom, og en række fotografiske værker med årstal fra 1940’erne til i forgårs.
Men end ikke venskabsportrætterne viser som sådan selve venskabet. I stedet er de små tegnede portrætter af guldalderens mænd, der for en dels vedkommende er mindre kendte.
Enkelte er dog fine skildringer, som Carl Blochs gengivelse af filologen F.C. Olsen, hvor ansigtet er detaljeret og levende, mens skitsen langsomt tager over og ærmeåbningerne kun er gengivet med få streger.
Også i udstillingens fotografiske del volder det med venskaber problemer. Bedste bud i kategorien er faktisk Tove Kurtzweils både humoristiske, rørende og veludførte dobbeltportrætter af hunde og deres nøgne ejere. Her er hunden virkelig menneskets bedste ven, samtidig med at Kurtzweil skildrer begge parter med stor og smuk indfølelse.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
