Er der en kunstner, der undersøger, udfordrer, kritiserer og alligevel forsvarer maleriet, må det være Troels Wörsel. Når man er kommet til verden i 1950, er man landet i kunsthistorien i en tid, hvor det at male ikke længere var en selvfølge. Ville man gøre det alligevel, måtte man finde sin egen vej ind i et medie, som var under heftig kritisk beskydning.
Det har Troels Wörsel gjort, og på to udstillinger med samme titel: ’La Pittura’ (på dansk: maleriet), den ene i Herning på Heart, den anden i København på Galleri Susanne Ottesen, demonstrerer han, hvordan man stadig kan dyrke maleriet, selv når det at male hverken handler om at lave noget decideret smukt, udpræget grimt, helt abstrakt, konstruktivt eller rent konceptuelt.




























