Lyt til artiklen
Det er nemt at gætte sig til reaktionerne, hvis teatret Sort/Hvid havde valgt at lave en dokumentarisk udstilling om martyrer gennem historien, begyndende med f.eks. Sokrates, der tog gift, og endende med præsten og borgerretsforkæmperen Martin Luther King, der blev skudt. Eller - endnu værre - havde holdt sig til en håndfuld kristne martyrer, der kun selv led - og aldrig fik andre til at lide.
Så havde ikke en kat i Kødbyen rejst hårene, kulturminister Bertel Haarder (V) havde heller ikke nægtet at besøge udstillingen, aviserne havde kun brugt en lille smule tryksværte på omtalen, og teatret selv - Sort/Hvid - var selv endt som en martyr for sin egen forsigtighed og pænhed.
