.jpg)
.jpg)
I et sjældent interview har Kirstine Roepstorff indrømmet, at udgangspunktet for hendes arbejder som regel er formløshed. Dvs. i begyndelsen er der ingen form, eller nogen opskrift på, hvordan værket skal udformes, skabes eller skrues sammen. Når et værk alligevel ender med at få en konkret form, er det, fordi kunstneren selv kickstarter arbejdsprocessen. Der er jo ikke andre til at gøre det. Det, vi med et af sprogets mest omtrentlige gloser kalder form, opstår altså ved, at noget trækkes eller lægges ind i denne arbejdsproces. Lidt efter lidt føjes noget andet til, og dette ’noget’ er delvis bestemt af, hvad der fandtes oprindelig.
Men virkningen går begge veje. For hvad der eksisterede fra starten, påvirkes også af, hvad der føjes til. Lyder det underligt? Det er i hvert fald typisk for en kunstner som Kirstine Roepstorff, der ikke abonnerer på en bestemt stil eller teknik.
