Der er noget næsten infantilt over årets Socle du Monde Biennale i Herning. En barnlig dumdristighed og et storhedsvanvid, man kun finder i udlandet – eller her midt i Jylland.
Beliggende klos op ad motorvejen er de to kunstmuseer Heart og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og området omkring inddraget til denne udstilling, hvis erklærede mål er at udfordre Jorden, Månen, Solen og stjernerne.


























