0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Han er ven med Kim Kardashian og Kanye West: Det er både virkelig fedt og meget svært at se kunstens hvide hiphopper på Lousiana

Den amerikanske maler George Condo leger med kunsthistoriens former og blander Picasso og Looney Tunes. Og så har han lavet pladecover for Kanye West. På Louisiana kan man for tiden se kunstnerens værker på papir.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Adam Reich/Louisiana
Foto: Adam Reich/Louisiana

’The Lunatic’ af George Condo fra 1998. Galningen er en tilbagevendende figur for kunstneren, der i sine menneskeskildringer driver gæk med kunsthistorien.

Kunstanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunstanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En ven af Félix Guattari er en ven af mig. Den berømte og betydningsfulde franske psykoterapeut, aktivist og filosof boede dør om dør med den amerikanske kunstner George Condo i 1980’ernes Paris. Og det var her og på det tidspunkt, Condo fandt sit maleriske udtryk et sted mellem konceptualisme, postmodernistisk citatleg og den amerikanske tilbagevending til det figurative maleri sammen med blandt andre Keith Haring og Jean Michel Basquiat. Det var, efter at Condo havde været en del af den vilde kunstscene i New York. Félix Guattari kom på besøg i atelieret og så på malerierne.

I dem fandt han en tilgang til repræsentationen – afbildningen af virkeligheden – der ikke sad fast i forestillingen om en 1:1-gengivelse eller en psykologisering og et ønske om at overføre ’sjælen’ fra personen til billedet. Ingen følelser som sådan. Følelser givetvis, men ikke på den måde. Og jeg køber den. Med Condos papirværker på den fine lille udstilling ’The Way I Think’ på Louisiana er vi i repræsentationen ude over patetisk portrætkunst. Vi er ude over portrættet som en projektionsflade for kunstnerens begær. Det er fjollet og sjovt. Og svært at få hold på. Det vender jeg tilbage til.