Anmeldelse: Danske tv-serier er som at få bryst

Kys. Claus Riis Østergaard og Laura Drasbæk i restauranten på Lærkevej.  Foto: Rasmus Heise/TV 2
Kys. Claus Riis Østergaard og Laura Drasbæk i restauranten på Lærkevej. Foto: Rasmus Heise/TV 2
Lyt til artiklen

I denne uge vandt ’Livvagterne’ en Emmy, og ’Lærkevej’ sluttede – foreløbig. Og på denne søndag sidder hele nationen og venter nu spændt på sidste del af ’Forbrydelsen II’: Bare klokken snart var otte! Det går jo rigtig godt med de tv-serier. Der er i alt fald mange af dem. I dette efterår: ’Forbrydelsen II’ på DR; ’Lulu & Leon’ på TV3; ’Manden med de gyldne ører’ på DR 2; ’Kristian’ på TV 2 Zulu; ’Lærkevej’ på TV 2 ... Og lad os bare få ’Lærkevej’ overstået med det samme. Er den blevet bedre efter første afsnit, som var desperat dårligt? Ja, det må jeg indrømme. Nu er den bare dårlig. Det er dog en udvikling. Det er en serie, som vitterlig gør meget for, at vi ikke skal kede os: alkoholisme, teambuilding, racisme, aktiv dødshjælp, teenageproblemer, tarteletter og lig i skabene ...

Komiske absurditeter
Ikke at forglemme den stakkels albaner, der først blev gravet ned og i torsdags – i 10. afsnit – blev gravet op igen. Albanere – især de døde – har det jo med at svine grundvandet. Et nyt lig kom for dagen, og Claus Riis Østergaard endte med at stå med blod på hænderne. »Stopper det her aldrig?«, blev der spurgt. Tilsyneladende ikke.

Vi taler, med andre ord, om en enorm opfindsomhed i forhold til at udvikle klicheerne til noget på én gang komisk og spændende. Vi taler samtidig om en endnu større fantasiløshed i forhold til at udvikle en dansk dramedy. Vi får alt – og vi får intet.

Engang samlede fjernsynet nationen; det gør tv ikke længere, mener mange. Men det er vel lige akkurat det, tv gør i disse år.

Umættelig hunger efter tv-serier For nylig udkom filosoffen Anders Fogh Jensen med sin samtidsdiagnose af det projektsamfund, vi efter sigende lever i. Vores menneskelige relationer er blevet midlertidige, skrøbelige; fremtiden ukendt; stabilitet, fællesskab og traditioner er røget. Er det på den baggrund, vi skal aflæse vores umættelige behov for stabile tv-serier for tiden? Serier har vi haft i mange år, men udmeldingerne fra samtlige tv-stationer er, at konkurrencen optrappes. Man har fået ambitioner: »Det tiltag, TV 2 foretager i øjeblikket på fiktionsområdet, er lige så stort, som da DR i sin tid besluttede at nedlægge Tv-teatret og i stedet lave tv-serien ’Taxa’«, har stationens programchef just udtalt til Berlingske.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her