For en del år siden boede Cilla og Rolf Börjlind i en lejlighed på Söder i Stockholm. Indimellem bankede naboen på døren, og når de åbnede, stod den sære, berusede mand i korte bukser og seler og kiggede på dem gennem et forstørrelsesglas. »Det er mig«, sagde han, som om Börjlinds ikke kunne se det. Den aparte nabo, som altid insisterede på at inspicere deres altan, stod senere model til en af de mest populære figurer i tv-serien om politimanden Beck, som forfatterparret har skrevet manus til. Hele 26 film om Martin Beck står de bag, de fleste af dem i fællesskab, men det var i første omgang Rolf Börjlind, der introducerede Becks nabo, som politimanden altid møder, mens de om aftenen står ude på hver sin altan, og som tilskuer ved man, at der kun går ganske få øjeblikke, før manden med halskraven og de gullig-orange brilleglas siger et eller andet uforskammet til Beck. LÆS OGSÅBeck takker af efter 13 år i tjeneste »I dag er naboen blevet meget populær, men det sjove er, at oprindelig ville producenterne af Beckfilmene slet ikke have ham med. Især de tyske producenter forstod det slet ikke. Væk med ham, sagde de. De svenske producenter vidste faktisk heller ikke rigtig, hvad de skulle mene om ham, men de bøjede sig, da jeg kæmpede for at beholde ham i manuskriptet, og i dag er han utrolig populær, også i Tyskland«, fortæller Rolf Börjlind. Filmatiserede bøger I denne måned er Cilla og Rolf Börjlind trådt frem i rampelyset selv. De har netop fået udgivet første bind i en planlagt trilogi, og en af årsagerne til, at de nu selv skriver, er, at film er en holdsport. »Vi ville selv være gud«, siger Cilla Börjlind. Sammen med sin mand og medforfatter fandt hun dog ud af, at selv gud får ikke altid sin vilje, hvad vi vender tilbage til senere. LÆS OGSÅKommissær Beck forvandles til beskidt alkoholiker »Vi har længe gerne villet skrive en krimi. Når man laver film, kan det nogle gange være godt, at andre også kommer med ideer, men andre gange bliver det slet ikke, som man selv havde tænkt det. Nu kan vi kommunikere direkte med publikum«, siger Cilla Börjlind. Noget af det sidste, forfatterparret arbejdede med, før de begyndte at skrive deres roman, var Arne Dahls bøger om A-gruppen, som skulle filmatiseres. En kold sag »De var ret vanskelige at omdanne til film, selv om vi fik tre timer til hver bog, og vi kunne se, at det nok var bedre at skrive selv«, siger Rolf Börjlind. Parrets trilogi handler bl.a. om datteren af en afdød politimand. Hun er nu selv en politielev, der forsøger at løse en af sin fars ’kolde’ sager. Hendes umage partner bliver en tidligere politimand, der er gået helt i hundene og i dag går på gaden og sælger et blad svarende til Hus Forbi. At forfatterparret allerede fra første bog dykker helt ned på samfundets bund, er ingen tilfældighed. Ligesom Maj Sjöwall og Per Wahlöö, som skrev Beckbøgerne, ser også nutidens forfatterpar kritisk på samfundet fra et venstreorienteret perspektiv. »Vi har ønsket at beskrive et totredjedelssamfund, hvor en del af befolkningen har det godt og tjener mange penge, mens mange ikke gør«, siger Cilla Börjlind. Når man læser ’Springflod’, må man imidlertid konstatere, at der er sket en del i krimigenren, siden Sjöwall-Wahlöö skrev om ’Manden på altanen’.
Forskellen er som at se en fodboldlandskamp fra 60’erne, hvor man tror, optagelsen foregår i slowmotion, indtil man ser, at de faktisk løb så langsomt. I ’Springflod’ går det over stok og sten. Indledningsvis dør en kvinde, fordi hun bliver gravet ned til halsen ude ved kysten, hvor tidevandet ordner resten.
