Danmark er bedst i Europa, både når det gælder dramaserier på tv og nyhedsdokumentar. Det indbragte torsdag aften to såkaldte guldnymfer ved tv-festivalen i Monte Carlo.
Priserne gik til producent Piv Bernth, der står bag DR-succesen 'Forbrydelsen II', og til dokumentaren 'S.O.S. - Fanget af pirater' tilrettelagt af Nils Giversen. Dokumentaren handler om pirater ud for Somalias kyst.





























