Danmarks Radio vil i dag afsløre navnet på den tredje og sidste dommer i 'X Factor 2011'.
Det sker på et pressemøde klokken 12.
Meget tyder på, at valget er faldet på pladeproduceren Mich Hedin, kendt som Cutfather. Ifølge Ekstra Bladet er spilleselskaberne nemlig »blevet bestormet med så mange indskud på Cutfather, at de nu har besluttet, at man ikke kan spille på ham længere«.
Spillelysten antyder, at personer med forhåndskendskab har udnyttet deres viden til at score en hurtig gevinst.
»Der er et klar mønster af, at nogen der ved noget, har været inde og sætte penge på Cutfather. Vi kunne se, at der var mange nye kunder, der pludselig oprettede sig og spillede på ham. Selv da vi gik ind og sænkede oddset på ham, bliver der spiller videre«, siger Per Marxen, pressechef i UniBet, til Ekstra Bladet.
Tidligere på ugen afslørede DR først Thomas Blachman (fra sæson 1 og 2) og siden Pernille Rosendahl (fra sæson 3) som dommere.
LÆS ARTIKEL
Blachman er tilbage i X FactorLÆS ARTKEL
Pernille Rosendahl tager en tur til med X FactorNavnet på den tredje 'X Factor'-dommer kan du læse her på politiken.dk kort efter kl. 12.
fortsæt med at læse


























