»Det bærer selvfølgelig nok præg af, at jeg ikke er Poul Reumert«. Kristoffer Hunsdahl sidder i sin spisestue ved et højt vindue, der vender ud mod Blekingegade på Amager. Og nej – han hverken ligner eller lyder som Poul Reumert. Han taler hurtigt. En lille smule københavnernasalt.
Med en ganske lille snert af kartoffel på stemmebåndet. Og med sit kortklippede hår og mundskæg, lyseblå poloskjorte, cowboybukser og sorte Ecco-sko fordelt på en mager krop, ligner han vel sådan set det, han er: en 41-årig it-mand, som dyrker en del motion.





























