I juni sidste år kunne DR Syd fortælle, at DR ville satse på en dramaserie om nederlaget i 1864. Det blev dog hurtigt dementeret af kulturdirektør Morten Hesseldahl – og som det fremgår af artiklen ovenfor, konkurrerer to selskaber nu om at lave dramaserien, som Christiansborg har afsat 100 millioner kroner til. LÆS OGSÅMinister blander sig i DR-satsning
Siden har den langvarige proces omkring valget af det historiske drama udviklet sig til noget af en politisk slagmark. 14. september havde kulturminister Per Stig Møller (K) et møde med blandt andre Morten Hesseldahl. På mødet understregede ministeren, at serien ikke kun måtte handle om en enkelt begivenhed, som 1864. Kortsluttede armslængdeprincippet Ifølge professor Frands Mortensen kortsluttede ministeren dermed armslængdeprincippet, som skal sikre mod politisk indblanding, og medieordfører Mogens Jensen (S) kaldte det »uacceptabelt«. Per Stig Møller afviste kritikken og understregede, at han blot henledte opmærksomheden på det, som stod i den politiske aftaletekst. DR’s kulturdirektør, Morten Hesseldahl, afviser i dag blankt, at der er kommet en ekstra kandidat i spil som følge af politisk indblanding. LÆS OGSÅDR har ideer til 15 historiske tv-dramaer »Nej, det ville jeg slet ikke acceptere. Det var mig, som gik til både ministeren og medieordførerne for at forstå, præcis hvad de havde ment med den politiske beslutning. Allerede før mødet med Per Stig Møller skrev vi ud til producenterne og bad om alle gode ideer. Vi ville vi helt enkelt være sikre på at få alle relevante ideer«. Øremærket til historisk dramaRygtet vil vide, at ministeren allerede ved et tidligere møde med dig og Gyldendals Johannes Riis havde gjort opmærksom på, at en serie baseret på ’Slagtebænk Dybbøl’, Tom Buk-Swientys bog om 1864, ikke ville være acceptabel. Kan du afkræfte det?LÆS OGSÅDR er lun på 1864-nederlaget »Det er forkert, at han sagde nej til 1864, men det er rigtigt, at ministeren på vej ud ad døren til et møde sagde, at han glædede sig til en serie om danmarkshistorien fra Gorm den Gamle og frem. Rent dramatisk er det helt umuligt, så det var en af grundene til, at jeg kontaktede ministeren for at få at vide, hvad han tænkte. DR har aldrig før fået en øremærket bevilling til historisk drama, så det handlede om at forstå beslutningen«. Uheldig kommunikationHvorfor sagde DR først, at man havde valgt ’Slagtebænk Dybbøl’ og så, at det ikke var tilfældet? »Det var simpelthen uheldig kommunikation fra vores side, at DR Syd gik ud med den historie«.




























