WikiLeaks bliver på den ene side hyldet for at fremme gennemsigtigheden og på den anden side skoset for at skade diplomatiet og sætte enkeltpersoner i fare. Så langt så godt. Men bag ved denne debat svæver der nogle helt andre spørgsmål, som medierne bør stille sig selv, siger den amerikanske forfatter og journalist ved USA Today Jim Michaels. Han har skrevet bogen ’A Chance in Hell’ om krigen i Irak og har på det seneste blandet sig i den offentlige debat om fænomenet WikiLeaks, der lækker dokumenter fra det amerikanske diplomatis maskinrum til offentligt skue på nettet.
SKRIV Hvad synes du om WikiLeaks?
»Vi skal være forsigtige. For når folk lækker informationer, har de motiver, ikke? Det betyder ikke, at man ikke skal bruge et tip fra en enkeltperson i avisen. Men her er det anderledes, for der er tale om en organisation, der lækker oplysninger hele tiden«, siger han til Politiken.
Hvad er WikiLeaks’ motiver, tror du?
»Helt klart at udstille amerikansk politik, det kan man ikke komme uden om. Og så er der tilsyneladende også en anarkistisk åre i dem. Men derudover ved vi ikke så meget. Vi ved bare, at det er en gruppe med en sag«, siger han.
Dagsorden: Vil fremhæve sig selv
Spørger man den danske medieekspert Lasse Jensen, vært på programmet ’Mennesker og medier’ på P1, om WikiLeaks’ bagtanker, understreger han, at »alle har en dagsorden«. I WikiLeaks’ tilfælde handler det blandt andet om at få omtale.
»Hvis jeg har forstået WikiLeaks rigtigt, så er deres hensigtserklæring at offentliggøre alt det, der ikke må offentliggøres – men alligevel vælger de at offentliggøre papirerne eksklusivt til en lillebitte gruppe medier først. Hvorfor ikke bare give det til alle på en gang? Det viser, at de også har et motiv om at ville fremhæve sig selv«, siger Lasse Jensen. WikiLeaks har eksisteret siden 2006 og har i 2010 fået særlig opmærksomhed for tre omfattende lækker med flere hundredtusinde dokumenter om blandt andet krigene i Afghanistan og Irak.
