0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Urban-lukning: De unge og fattige mister deres avis

De sidste gratisaviser står til at miste støtten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tænk, hvis Ekstra Bladet, Børsen eller Berlingske lukkede?

Så ville cheferne i Mediedanmark iføre sig sørgebind og gå hulkende rundt på alle kanaler. Vi ville blive stopfodrede med bekymrede indslag og artikler om avisdøden og demokratiet.

Sådan var det ikke, da gratisavisen Urban i går udkom for sidste gang. Der kom da et par pligtskyldigt medfølende kommentarer, men ingen tårer. Og det på trods af at Urban havde nogenlunde det samme antal læsere som ovennævnte ’rigtige’ aviser.

LÆS OGSÅ

Flere forskere har ellers peget på, at gratisaviser har en vigtig demokratisk funktion. De når ud til de unge, pendlerne og alle mulige andre uden guldkort, betalingsavis og røremaskiner fra KitchenAid. De unge er ellers en målgruppe, som medierne har det svært med. Politikerne og mediehuse satser hellere på de velstillede.

De samme forskere taler ligefrem om en Matthæuseffekt: »For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod«.

Ikke ligne Berlingske
Kerneseeren på DR og TV 2’s største satsninger, DR 2 og TV 2 News, er velstillet, veluddannet og mindst 50. Det er samtidig præcis den målgruppe, morgenaviserne betjener stadig mere målrettet. Og de i forvejen forkælede har så lige fået smidt DR K og Radio24syv oven i hatten.

Alligevel er gratisaviserne altid blevet set som en utidig bastard af de store mediehuse, der selv har lanceret dem. Det har været defensive satsninger for at holde på annoncerne frem for offensive forsøg på at nå ud med et indhold, som man var stolt af. Sådan var det for eksempel i 2001, da Berlingske lancerede Urban som et svar på metroXpress.

Urbans første redaktør, Kåre Quist, siger, at han fik 14 dage til at få avisen i luften.

LÆS OGSÅ

»Som journalist blev man nærmest født ned i et stort mindreværdskompleks. Man var en gøgeunge, eller en kræftbyld, som en journalist på Berlingske kaldte avisen i de spæde dage«, fortæller han.

Urban måtte for Gud, konge og fædrelands skyld ikke ligne Berlingske. Det var derfor ikke muligt at lave en klassisk nyhedsavis a la metroXpress. Urban forsøgte sig med skæve vinkler og ballade.

For eksempel testede journalist Lars Wikborg sikkerheden i Københavns Lufthavn med en kniv fra en lufthavnsrestaurant, og avisen tog ud og interviewede den eneste danske statsminister, der har trykket hånd med Saddam Hussein. Det var Anker Jørgensen.

Der var igen tale om defensive satsninger, da Berlingske Media lancerede den nu hedengangne avis dato i 2006 samtidig med at JP/Politikens Hus bogstaveligt talt smed 24timer på gaden, fordi man havde problemer med at få den ind ad brevsprækkerne.

Begge aviser var et svar på den gratis omdelte Nyhedsavisen med islandske bagmænd. Avisen dato blev flikket sammen på en uge. Som B.T.s daværende chef Arne Ullum skrev til medarbejderne, var formålet at »banke islændingene tilbage i Atlanterhavet«.

Lokumspapir
»Selvfølgelig kommer jeg til at savne Urban ... Når jeg løber tør for toiletpapir!«

Læserne af Politiken.dk blev spurgt, om de ville savne Urban. Reaktionerne var ikke ligefrem overstrømmende. Det er ikke retfærdigt. For selv om avisen aldrig var i nærheden af at vinde cavlingpriser, arbejdede den lille redaktion med at forny avissproget for at nå en yngre målgruppe.

Artiklerne var korte, men blev til gengæld serveret med et væld af bokse, citater, tidslinjer og andet udstyr, så de hurtigt kunne glide ned i toget og på bussen. Væk var også mange af de mandlige eksperter over 40, som morgenaviserne elsker. Til gengæld gav Urban meget konsekvent ordet til almindelige unge.

LÆS OGSÅ

Og vel havde avisen ikke lange artikler om mislykkede politiske forsøg på at skabe nye klimaaftaler. Til gengæld lod Urban en af sine egne medarbejdere leve klimavenligt med alt, hvad det indebar af lunkne brusebade, indkøb af klimavenlig elektronik og plantning af 130 træer forud for en flyrejse til USA. Alt sammen formidlet konkret og mundret.

Faktisk var Urban »måske den danske avis, der havde mest appeal til de unge, der godt kan blive skræmt af det, de møder i dagbladene«, siger undervisningskonsulent Aslak Gottlieb til Mediawatch.

De erfaringer kan man så vælge at skylle ud i lokummet. Nu har Berlingskes koncernchef, Lisbeth Knudsen, lovet, at navnet Urban skal indgå som brand i en »offensiv digital satsning«.

Men det er spin og noget »crap« at forsøge at sælge lukningen som noget offensivt, skriver Piet Bakker i et blogindlæg. Han forsker i gratisaviser ved Amsterdam Universitet og fastslår, at Urban lukker, fordi annoncepriserne er i bund, og fordi avisen tilsyneladende aldrig har givet underskud. Basta!

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere