Kritikerne har ikke kunnet standse den. Efter et midlertidigt stop fortsætter behandlingen af den omstridte lov, der vil lægge moms på magasiner, som bliver sendt til danskerne fra lande uden for EU. I går afsluttede Skatteudvalget sit arbejde, og forslaget bliver nu sendt tilbage til Folketinget. Efter planen skal loven gælde fra 1. april. Og det er alt for hurtigt, mener Venstres Mads Rørvig, der er medlem af Skatteudvalget. Han og den øvrige opposition stemmer imod forslaget, og venstremanden mener, at det bliver hastet igennem. Problemet er, at det - ifølge Post Danmark - vil koste 237 millioner kroner i administration at indkræve de 60 millioner momskroner, som loven skal kradse ind. Til det skal posten ansætte 400-500 nye folk. Samtidig er EU-kommissionen blevet bedt om at vurdere, om gebyret overhovedet er lovligt. LÆS OGSÅUdenlandske blade bliver ekstremt dyre »Vi er ikke sikre på, om forslaget vil blive godkendt af EU, og vi risikerer at skulle rulle det hele tilbage igen. Det er at skyde gråspurve med kanoner, og vi mener, at vi sagtens kan sætte det på pause og trække vejret«, siger Mads Rørvig. Momshul udnyttes Taler man med politikere fra et hvilket som helst parti, er de enige om, at alle magasiner burde betale det samme i moms, så det ikke kan betale sig for udgiverne at rykke trykningen af blade til eksempelvis Norge eller Schweiz for at undgå at betale. Smertensbarnet i diskussionen er, at Post Danmark vurderer, at det vil blive voldsomt dyrt at administrere momsen - og vil derfor lægge et importgebyr på 160 kroner på hvert magasin, der sendes enkeltvis til danskerne. Dem er der tre millioner af om året, skønner de. Derudover er der seks millioner blade, som kommer ind i store bundter - og de er langt lettere at behandle. LÆS OGSÅNyt forslag kan dræbe forskernes tidsskrifter Hos foreningen Grafiske Arbejdsgivere har man gennem data fra Danmarks Statistik og indberetninger fra medlemmerne skønnet sig frem til, at langt størstedelen af de millioner af magasiner, der sendes til Danmark fra lande uden for EU, kommer fra Norge eller Schweiz - netop fordi udgiverne udnytter hullet i loven. Derfor vil antallet af magasiner, der sendes til Danmark på denne måde, også falde voldsomt, hvis loven gennemføres, vurderer afdelingschef hos foreningen Grafiske Arbejdsgivere Finn Obbekær.Han medgiver dog, at loven vil ramme smalle publikationer og specialmedier, som sendes fra eksempelvis USA.
I regeringen er man imidlertid overbevist om, at problemet vil løse sig selv. På et åbent samråd tirsdag udtrykte både skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) og transportminister Henrik Dam Kristensen (S), at problemet vil blive løst med nye distributionsformer, og at Post Danmarks forudsigelser ikke tæller. LÆS OGSÅMinister bliver beskyldt for at vildlede om magasin-momsRammer de små blade Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance er ikke overbevist. Han er enig i, at de blade, som har mange abonnenter i Danmark, nok skal sørge for, at hver abonnent ikke skal betale 160 kroner ekstra per blad. »Men det store problem er, at der er masser af mindre udenlandske udgivelser med 20-50 abonnenter i Danmark. Samlet set er der en stor mængde, der ikke har ressourcer til at etablere et distributionsnetværk«, siger han. Til gengæld er han mindre nervøs for, at EU skal modsætte sig loven. LÆS OGSÅDanmark bryder FN-konvention med moms på udenlandske blade »Man må gå ud fra, at når regeringen gør det, er det, fordi den er sikker på, at der ikke er problemer med EU-lovgivningen. Det er svært at forestille sig, at regeringen skulle være så dum at risikere, at det bliver rullet tilbage«. Hos SF er skatteordfører Jonas Dahl afvisende over for Venstres påstand om, at loven hastes igennem: »Det er et gammelt lovforslag fra VK-regeringen, så vi haster intet igennem. Hvordan Post Danmark vil løfte det, har jeg ikke kendskab til, og det er ikke en del af lovforslaget. Jeg er sikker på, at Post Danmark nok skal finde en fornuftig løsning på det her«. Hvorfor venter I ikke, til EU-kommissionen har afgjort, om Post Danmarks gebyr er i strid med EU-lovgivningen? »Der er et stort problem i, at danske grafikere skal betale moms, mens man gladelig kan importere udenlandske magasiner uden at gøre det. Det her er at gøre reglerne ens for alle«. FACEBOOK




























