Det var åbenbart ikke nogen særlig svær beslutning. I hvert fald stemte et stort flertal af indbyggerne i den schweiziske landsby Rüschlikon for et år siden for at sænke deres egen skat med 7 procent.
Og ikke, som nogle havde foreslået, kun med 5, så der også var penge til at hjælpe nogle af dem, der havde været med til at skabe den formue, som pludselig var dumpet ned i kommunekassen. Nemlig fattige ved kobberminerne i Zambia, hvor folk lever for under 1 dollar om dagen.




























