Bibliotek offer for joke: Armstrongs bøger er ikke fiktion

Dopet. Torsdag nat dansk tid indrømmede Lance Armstrong i et interview med Oprah Winfrey, at han har brugt doping.
Dopet. Torsdag nat dansk tid indrømmede Lance Armstrong i et interview med Oprah Winfrey, at han har brugt doping.
Lyt til artiklen

På et australsk bibliotek kunne man for nylig se et skilt, der oplyste, at Lance Armstrongs bøger var blevet flyttet over i fiktionsafdelingen, efter den tidligere cykelrytter i et interview med Oprah Winfrey havde indrømmet, at han var dopet under sine Tour de France-sejre.

Men nu viser det sig, at det var joke, skriver The Guardian.

Biblioteket - Manly Library i Sydney - har nemlig aldrig flyttet Lance Armstrongs bøger.

Skiltet var ifølge den ledende bibliotekar, Wendy Ford, blevet sat op af en studerende, som kun arbejdede på biblioteket i weekender og slet ikke havde autorisation til at tage den slags beslutninger.

LÆS OGSÅ Armstrongs bøger flyttes til sektion for skønlitteratur

»Biblioteker kan ikke bare vilkårligt omkatalogisere bøger, for de afhænger af ISBN-nummeret, der bliver bestemt af Nationalbiblioteket«, siger en talsperson fra biblioteket ifølge The Guardian.

WWWLæs artiklen fra Guardian ( eksternt link)

Viral debat

Gæster på biblioteket var hurtige til at tage et billede af skiltet og lægge det ud på internettet, hvorefter det gik verden rundt og skabte stor debat.

WWW Se billedet her ( eksternt link)

Online gik de ophedede diskussioner på, om Armstrong dopingmisbrug vejede tungere end hans kamp mod kræft og motivation af mennesker, der er omdrejningspunktet i flere af hans bøger.

Marie Sæhl

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her