Siden ruder konge var knægt, er politikere blevet beskyldt for ikke at fatte en døjt af, hvad der rører sig ude i den virkelighed, de er valgt til at bestemme over. Den debat vil nok fortsætte, så længe vi har et folkestyre. Til gengæld må man nu regne med, at tre sæsoners besynderlig interaktion mellem fiktive og virkelige politikere på ’Borgen’ hører op.
LÆS OGSÅ 'Borgen' endte som en soap
Hvor dramaseriens anden sæson gang på gang overraskede med at ramme lige ned i en stribe af de dilemmaer, som den nytiltrådte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) selv kom til at bøvle med i den første tid i embedet, har den nu afsluttede tredje sæson været anderledes.
Seriens forfattere har flyttet Birgitte Nyborg og co. ind i en række problemstillinger med politisk substans, som har fået rigtige politikere og interesseorganisationer til at reagere, som om det var sket, sådan rigtigt.
Borgen som løftestang Fiktionen flyttede for alvor ind i virkeligheden, da den konservative arbejdsmarkedsordfører Mai Henriksen første februar foreslog lovliggørelse af prostitution. Prostituerede skulle have ret til dagpenge og andre faglige rettigheder.
