I skolen læste jeg om Søren og Mette, der køber en is, men jeg læste også om kronprins Frederik på ferie, for Billed-Bladet var noget af det første, jeg læste. Jeg kan huske følelsen om torsdagen, når det nye blad kom – det var spændende. Jeg har meget af provinsen i mit hjerte. Jeg arbejder i København, men jeg bor i Lynge lidt uden for Allerød. Det er en lillebitte by, og det passer mig rigtig godt. Det med, at der er en skole og en brugs. Der er nærhed, og jeg føler mig rigtig godt tilpas ved at komme hjem, hvor der er ro. Jeg har kun boet i Københavns centrum i knap et år og boede lige i orkanens øje. Der var for meget taxadytten. Kronprinsen er et år yngre end mig, og Joachim to. Jeg syntes, det var sjovt at følge nogle børn i Billed-Bladet, da jeg var lille, og jeg føler faktisk, jeg er vokset op med dem. Jeg ved nærmest, hvad de har lavet hver eneste uge i deres liv, og jeg ved, at rigtig mange af vores læsere også har det sådan.

TRINE VILLEMANNFolk er jo ikke dumme, bare fordi de køber Billed-BladetDa jeg var ti år, flyttede vi fra centrum af Korsør ud til et moderne parcelhuskvarter, og dengang syntes jeg, det var sejt at flytte ud i de røde mursten med alle de andre. I 1995 blev vi Danmarks royale ugeblad, da prins Joachim til alles overraskelse annoncerede, at han skulle forloves med Alexandra Manley fra Hongkong. Bang! Så eksploderede interessen for det kongelige stofområde, der var en enorm sult efter at få noget at vide om hende. Da tog vi den royale drejning, og vi sidder i dag stærkt på det kerneområde. Jeg kom ind i journalistik, da der skulle laves en lokalradio i Korsør. Jeg fik mit eget program, som hed ’Sket i Korsør’. Jeg anede intet om at lave radio, men det var det sjoveste i verden. Jeg søgte ind på Danmarks Journalisthøjskole, men kom desværre ikke ind.