EDIT-A-THON. Ole Palnatoke Andersen (t.h.) sammen med Villy Fink Isaksen, ved lørdagens edit-a-thon, hvor dansk Wikipedia inviterede forskere indenfor for at højne kvaliteten.
Foto: Sara Galbiati

EDIT-A-THON. Ole Palnatoke Andersen (t.h.) sammen med Villy Fink Isaksen, ved lørdagens edit-a-thon, hvor dansk Wikipedia inviterede forskere indenfor for at højne kvaliteten.

Medier

Wikipedia går til kamp mod redigeringskrig

Danske wikipedianere sætter sig for første gang sammen med fagfolk for at få styr på et emne.

Medier

Det er lørdag formiddag og tid til en fællessnak under kælderhvælvingen i Rigsarkivet i København.

Emnet er 1864, påminder Ole Palnatoke Andersen, der har indkaldt til dagens edit-a-thon, den første redigeringsdag i levende live for dansksproget Wikipedia.

»Jeg tænker, folk kan sige højt, hvad de vil arbejde med«, siger han ud i salen til de otte fremmødte.

Hænderne rejser sig.

En vil skrive biografier om hærfolk og kunstnere fra tiden, en vil skrive om Chincakrigen i Sydamerika fra 1864 og 1866, en om Slaget ved Dybbøl og en om maden i felten.

Det sker hele tiden, at folk retter på hinandens ting og vil have ret

Og det gør de så. Ved hver sin computer ved langbordene rundt om i salen, hvor bøgerne står i stakke, og der er mulighed for at spørge sidemanden, hvis man er i tvivl om, hvordan det nu lige var, skanserne så ud dengang i 1864.

LÆS OGSÅ

»Der kan være steder i et opslag, som man er uenig om, og der er det jo langt lettere at diskutere, når man har ansigt på hinanden og kan få en mundtlig snak«, siger Ole Palnatoke Andersen.

Han er talerør for Wikipedia i Danmark, og det er ham, der – med inspiration fra blandt andet USA og Storbritannien – har indkaldt til edit-a-thon i samarbejde med Rigsarkivet.

Mest redigerede opslag
Målet med redigeringsmaratonen er, at danske wikipedianerne – folk, der skriver opslag på Wikipedia, men ikke nødvendigvis er eksperter i det, de skriver om – kan mødes med folk fra den etablerede forskningsverden og skrive nye opslag og redigere allerede eksisterende opslag, så de bliver så korrekte som muligt.

I et åbent leksikon bliver der nemlig rettet på livet løs af alt fra politikere og virksomheder, der pynter på egne opslag, til løve- og tigerfans, der diskuterer, hvilket dyr der er det farligste.

Det kan føre til lange diskussioner – såkaldt redigeringskrige – hvor skrivende bliver ved med at rette i hinandens opslag i en uendelighed, eller indtil en administrator må låse opslaget.

LÆS DEBAT

Især religiøse og politiske opslag er omdiskuterede og udsættes for hærværk på Wikipedia. I USA er det mest redigerede opslag George W. Bush, og da dansk Wikipedia i 2009 lavede en opgørelse over de mest redigerede opslag, lå Danmark, FC København og Anden Verdenskrig i top.

»Det sker hele tiden, at folk retter på hinandens ting og vil have ret. Især blandt fans«, siger Ole Palnatoke Andersen og forklarer, at dagens begivenhed kan være et værn mod netop slagsmål i Wikipedias diskussionsforum.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag er det dog ikke idoler, men et andet ofte diskuteret tema, nemlig 1864, der er på dagsordenen.

Emnet er valgt, fordi Wikipedia øjner mulighed for at trække på viden fra de mange museumsfolk og arkivmedarbejdere, der sidder rundt omkring i Danmark netop nu og forbereder udstillinger og udgivelser til jubilæumsåret for 1864 næste år.

Ekspertkomité vs. åbent leksikon
I læsesalen bevæger folk sig rundt mellem de mange fagbøger, opslagsværker og biografisamlinger, der står i læsesalen.

En medarbejder fra Nationalmuseet har sørget for, at de skrivende kan illustrere deres opslag med billeder fra 1864, som museet har i sin samling.

Af de otte fremmødte – hvoraf seks er wikipedianere, der normalt skriver om hvad som helst – er to uddannede historikere. Med over nettet er desuden en svensk forsker og fagfolk fra Den Hirschsprungske Samling.

Men forsvinder Wikipedias grundtanke om, at alle kan bidrage, ikke, hvis det er eksperter, der omskriver – ganske som med et traditionelt leksikon?

LÆS ANMELDELSE

Ikke rigtigt, siger medieekspert hos kommunikationsbureauet Operate og ekstern lektor på Roskilde Universitet Anders Dybdal.

Han henviser til globale undersøgelser fra 2010, der viser, at der er langt flere højtuddannede blandt wikipedianere end i samfundet generelt.



Derfor er dagens edit-a-thon mere et spørgsmål om at få sat ansigt på de folk, man normalt sidder og skriver med virtuelt, end det er et inkluderingsprojekt, vurderer han.

»Andelen af folk, der aktivt bidrager, er lille – og højtuddannet – i forhold til den samlede brugerskare«, siger han.

Han ser dog et stort potentiale for Wikipedia i at inkludere flere forskere, da universitetsfolk ofte finder det mere naturligt at bidrage til akademiske tidsskrifter end til et folkeligt internetleksikon. Ved at invitere forskere og fagpersoner indenfor kan man både gøre leksikonet bedre og redigeringskrigene færre, forudser han.

»Og her skal man så sørge for at tage de emner op, som er mest kontroversielle«.

Fakta og sproglige fejl

Med til edit-a-thonen er 31-årige Beate Sternbeck.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun er født i Tyskland, og i dag har hun taget turen fra hjemmet på Mols til læsesalen i Rigsarkivet. Foran hende er en bog om danskernes madvaner i 15.000 år og en computerskærm, der viser søgeresultater for ’stegt flæsk’. Beate Sternbeck har bidraget til både tysk og engelsksproget Wikipedia i de seneste fem år. I dag, forklarer hun, trækker hun på såvel sin historiske baggrund som sine erfaringer som wikipedianer, når hun skal skrive om ’Kogebog for soldater i felten’, som den danske kogekone Madam Mangor udsendte til soldaterne i 1864.



LÆS OGSÅ Hun kunne også have skrevet den hjemmefra, men føler ikke, hendes dansk er stærkt nok endnu. »Jeg kan ikke lide, hvis nogen kommer til den tyske Wikipedia og skriver noget, der er fyldt med fejl, så jeg vil også gerne selv have rettet mine sproglige fejl, inden de kommer op på siden. Det kan jeg her«.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden