Gennem hele maj og de første par uger af juni lykkedes det de praktiserende læger at få den offentlige debat i lægekonflikten til at handle om, at regeringen og regionerne ville tage magten fra lægerne, så lægen ikke længere selv kunne bestemme, hvad der skulle ske, når han sad med patienten.
Men under konfliktens to sidste uger fik Danske Regioner drejet debatten i medierne til at handle mere om, hvor mange penge lægerne skulle tjene på deres arbejde. Der blev skabt et billede af, at de i forvejen højt gagerede læger krævede endnu flere penge.




























