CEO. Jimmy Maymann er direktør for Huffington Post, som er et af verdens mest succesrige netmedier. Men hans firma er afhængig af de gamle mediers originale journalistik, indrømmer han blankt.
Foto: PR

CEO. Jimmy Maymann er direktør for Huffington Post, som er et af verdens mest succesrige netmedier. Men hans firma er afhængig af de gamle mediers originale journalistik, indrømmer han blankt.

Medier

Netavischef: Redaktøren er overflødig - nu bestemmer læserne

Huffington Post-chef tror på reklamebetalt avis, hvor læsernes adfærd redigerer forsiden.

Medier

Jimmy Maymann er egentlig kun på kort visit i London.

Den danske direktør for verdens største internetavis, Huffington Post, har fået flyttet sin arbejdsplads til New York, hvorfra han skal lede slaget om at gøre netavisen til en endnu mere global virksomhed, end den allerede er.

Men denne dag er han at træffe på sin gamle arbejdsplads, i et glasbur i det åbne kontorlandskab i det centrale London, der huser internetgiganten AOL.

Den fremherskende påklædning blandt de intenst arbejdende mennesker ved computerne er afslappet, men den nye direktør tropper op i kridhvid skjorte. Han vil gerne give sit bud på, hvor medierne – og ikke mindst aviserne – er på vej hen i en tid med opbrud.

LÆS OGSÅ

Det handler om hæderkronede mastodonter. Som amerikanske New York Times. Og britiske The Guardian.

Jimmy Maymann håber inderligt, at den slags medier overlever den storm, der er ved at vende op og ned på, hvordan nyheder formidles og forbruges.

Indtægterne er i bund. Læserne er vant til, at nyheder ingen penge koster på nettet. Og over hele verden kæmper medier, der engang sad på toppen af avisbunken, for deres blotte eksistens.

Fyringer og besparelser er normen. I Danmark har Berlingske Media senest bebudet en ny sparerunde på 38 millioner kroner.

Storstilet plan
På Huffington Post er Jimmy Maymann derimod i færd med at implementere en storstilet plan, der skal gøre netavisen, med 50 millioner besøgende om måneden i USA alene, endnu større.

Da Politiken møder ham, er han ved at planlægge et besøg i Japan, der med et marked på 120 millioner mennesker er Huffington Posts seneste erobring.



Globalisering giver ifølge Jimmy Maymann god mening for netavisen, der blev stiftet af Adrianna Huffington i 2005 og siden har slået alle rekorder for netaviser – ikke bare ved at vokse sig størst hurtigst og overgå traditionelle medier som eksempelvis New York Times, men også journalistisk ved sidste år at blive den første rene internetavis, der fik en Pulitzerpris.

Vi er tovejs
Men selv om Jimmy Maymann ser Huffington Post som et internationalt medie, mener han ikke, at man skal sammenligne netavisen med eksempelvis den amerikanske tv-nyhedsgigant CNN og eller det hæderkronede britiske BBC.

»De er globale nyhedsspillere, men sådan ser jeg ikke os. Det, der gør os specielle, er, at vi har skabt et samfund af meget engagerede læsere, der deltager i debatten. Vi er anderledes end CNN, som er meget envejskommunikation. Vi er tovejs«.



Den niche har gjort Huffington Post til en sværvægter på kort tid. Er det, fordi de traditionelle medier har sovet i timen?

»Man kan sige, at de ikke har taget det alvorligt tidligt i processen – og bare tænkt, at udviklingen måske var noget, der gik over igen. Hvis man ser på USA, var New York Times klart den største netavis og også den største avis, men det tog ikke Huffington Post særlig lang tid at blive væsentligt større, end de er på nettet. Lige nu har vi et forspring, som vi prøver at opretholde ved at blive ved med at være innovative«. Chefredaktøren er irrelevant


For Jimmy Maymann betyder det blandt andet, at den traditionelle rolle, som chefredaktøren har haft, i høj grad bliver irrelevant.

»Det er tid at træde et skridt tilbage og erkende, at det teknologiskifte er kommet, hvor forbrugerne selv bestemmer. Vi er nødt til at forholde os til, at forbrugerne har magten – at de skal have magten, og at de selv sammensætter deres nyheder«, mener Jimmy Maymann.

»I den mere traditionelle model, er det stadigvæk chefredaktøren, der bestemmer, hvad der er forsidehistorien i dag. Sådan gør vi det ikke. Vi ser på, hvad der trender. Ikke bare, hvad folk gerne vil læse, men også, hvad folk diskuterer og reagerer på. Så det er en meget anderledes verden, når vi har redaktionsmøder«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Læserne er ved at få øjnene op for, at hvis man ikke er villig til at betale, bliver det jo netop laveste fællesnævner og pornohistorier

Fællesnævneren må ikke blive for lav
Mange netmedier har så en tendens til at prioritere jagten på læsernes museklik højest, erkender Jimmy Maymann – og det kan betyde en lavere fællesnævner. Huffington Post forsøger at undgå den udvikling ved at lade andre parametre end popularitet afgøre, hvad der skal ligge på toppen af siden.

»Det forpligter, at vi har så mange læsere, der kommer hver dag«, siger han.



»Så det er ikke nødvendigvis den historie, der har flest klik, der ligger øverst. I vores teknologi er der omkring 30 forskellige parametre, der afgør placering, så vi ikke kun viser et eller andet med porno i overskriften eller noget andet, der skaber en masse trafik. For det skaber nemlig ikke kommentarer eller engagement. Vores teknologi er med til at sørge for, at fællesnævneren ikke bliver for lav«. Omstilling for sent


Nu forsøger de mere traditionelle medier som eksempelvis New York Times så at vænne deres læsere til, at de skal betale for journalistik og på den måde tjene penge til den mere traditionelle avisdrift.

Det har taget tid for aviser at opbygge en base af netabonnenter. Og selv om der er lyspunkter i udviklingen, lyder meldingerne generelt, at det stadig ikke er en overskudsforretning at sælge aviser på nettet alene.

Men det kan komme, mener Jimmy Maymann. »Vi satser ikke selv på betaling. Men jeg håber virkelig, at den kommer til at virke for andre, for jeg har brug for The Guardian, og jeg har brug for New York Times. Jeg har brug for nogen, der satser mere på originalt indhold end os – nogen, der kan grave et spadestik dybere, end vi kan. Og derfor har vi brug for flere modeller, for nettet kan ikke finansiere det store fald, man har set i indtjening i annoncekroner«.

Han mener, at det vil tage op mod fem år, før det kan betale sig for mange medier med betalingsmodeller og måske endnu længere, før det faktisk bliver en god forretning.



»Men læserne er ved at få øjnene op for, at hvis man ikke er villig til at betale, bliver det jo netop laveste fællesnævner og pornohistorier. Men hvis man skal lave undersøgende journalistik og store, originale journalistiske serier, er der udgifter forbundet med det. Og hvis kvaliteten er god nok, tror jeg, folk vil betale. Vi ser jo nu, stille og roligt, at New York Times' betalingsvæg begynder at fungere. De har omkring en million brugere. Det opvejer stadig ikke, hvad de har mistet på papiravisen. Men vi står midt i et paradigmeskift. Før iTunes var omkring halvdelen af den musik, folk downloadede fra nettet, gratis, og folk stjal med arme og ben, men stille og roligt kommer der modeller, hvor brugerne accepterer, at de skal betale. Det kommer nok bare til at tage lidt længere tid, end mange havde håbet på«. Milliarder spildt på gratisaviser

Til gengæld mener Jimmy Maymann, at vi lige så godt kan få vinket farvel til papiravisen. Print vil dø. Det kommer ikke tilbage, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og han kan som betragter udefra godt ærgre sig over, at danske mediehuse eksempelvis brugte milliarder på at føre gratisaviskrig i 00'erne. Når man, ifølge Jimmy Maymann, kunne have brugt pengene langt bedre ved at satse på nettet. »Især i Danmark er der tabt milliarder af kroner. Tænk, hvis man havde brugt de penge på at lave noget svarende til Huffington Post – altså rene internetbaserede, nytænkende aviser i Danmark. For mig koster det normalt et par millioner dollar at åbne en helt ny national version af Huffington Post i et nyt land. Det er det hele. Men i Danmark er pengene smidt ud på gratisaviskrig«.

LÆS OGSÅ Selv ville han have satset på at skaffe bedre indtjening ved at prøve at tilbageerobre markedet for de små faste annoncer om alt fra boliger til brugte biler, ejendomme og kontaktannoncer, der engang var en væsentlig del af avisernes indtjening. »Det marked er blevet stjålet af andre. Der mener jeg virkelig, at aviserne kunne vinde noget tilbage. Hvorfor har de ikke de førende sites, hvor der bliver solgt huse og varer? Hvis det var mig, var det der, jeg ville satse. Men det er store spillere, der gør det meget konkurrencepræget og hårdere at komme tilbage på det marked«. Og det bliver ikke Huffington Post, der forsøger at åbne et marked i Danmark, siger Jimmy Maymann. »Ud fra et rationelt økonomisk argument giver det ikke mening for os at gå ind på et marked på under 20-25 millioner mennesker. En nordisk model ville give mening. Jeg ved bare ikke, hvordan man kunne løse sprogbarrieren. Men lige nu er der ikke et dansk marked for os – selv om jeg synes, det kunne være sjovt«.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden