Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Avislæser. En indisk mand tjekker sin avis på et regnvådt fortorv.
Foto: Tsering Topgyal/AP

Avislæser. En indisk mand tjekker sin avis på et regnvådt fortorv.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Papiravisen har det fantastisk - bare ikke i vores del af verden

Avisoplagene vokser kraftigt i udviklingslandene.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den klassiske papiravis er efterhånden blevet beskrevet som en terminal patient så mange gange, at ingen længere stiller spørgsmålstegn ved rigtigheden af udsagnet.

Sandheden er imidlertid, at papiravisen er alt andet end døende. Tværtimod er den en voksende succes i de mest folkerige dele af af verden.

Det glade budskab for journalister, avisbude og elskere af tryksværte fremgår af den seneste årlige opgørelse foretaget af World Association of Newspapers (WAN), der har undersøgt udviklingen i avisoplaget i 70 lande.

LÆS OGSÅ

»På globalt plan er der ingen tegn på krise for papiravisen. Oplaget er stabilt, og læsertallet er voksende, især i de dele af verden, hvor den økonomiske vækst er størst«, siger direktør i WAN Larry Kilman over telefonen fra Paris. Statistikkerne tegner da heller ikke just et billede af en global avisindustri i dyb krise.

Antallet af daglige læsere af papiraviserne er ifølge WAN’s opgørelse på 2,5 milliarder. Det skal ses i forhold til, at der kun er 600 millioner, der læser deres avis på nettet. Sagt på en anden måde, er der trods internettets dominans i vores del af verden stadig over fire gange så mange læsere af den trykte avis, som der er læsere af internetaviserne.

U-lande redder papiret
Dykker man ned i WAN’s statistikker, viser det sig desuden, at antallet af trykte aviser på globalt plan stort set ikke har ændret sig i de sidste fem år. Hvor der i 2008 blev trykt 535 millioner aviser om dagen, så blev der sidste år trykt 523 millioner aviser. Det er et fald på blot 2 procent – i en økonomisk krisetid.

Det stabile oplag for papiravisen på globalt plan er i høj grad holdt oppe af Asien, hvor oplaget er steget fra 302 millioner i 2008 til 332 millioner i 2012. Det skal ses i forhold til, at avisoplaget i det vestlige Europa er faldet 83 til 62 millioner i den samme periode.

Overalt, hvor vi kigger hen i Afrika, er markedet for aviser i vækst



Udviklingen er i vidt omfang et resultat af den voldsomme økonomiske vækst og tilsvarende stigning i antallet af asiater, der har råd til en avis, fortæller Larry Kilman.

»I Indien koster en avis ikke meget mere end 2 eurocent (svarende til 15 danske øre, red.). Det er der flere og flere, der har råd til«, siger han.

Samtidig er der sket en kraftig udvikling af aviserne i eksempelvis Kina. Hvor aviserne tidligere var kedelige og forudsigelige tryk af kommunistpartiets holdninger, så er der kommet mere underholdning og sport ind i aviserne – som dog på holdningsplan stadig er stærkt præget af partiet.



»For ti år siden var de kinesiske aviser ganske rædselsfulde. Nu er der farver og grafik, sport og underholdning. Det har bredere appel«, siger Larry Kilman.

Endelig skal man ikke glemme, at antallet af analfabeter er faldende, hvilket naturligt også gavner aviserne. Afrika rykker

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den positive udvikling for papiraviserne er også slået stærk igennem i Afrika, hvor avismarkedet i lande som Kenya, Nigeria, Sydafrika, Senegal og Tunesien er i kraftig vækst. Imidlertid er det meget svært at få pålidelige tal for oplaget eller læsertallet i Afrika. Alligevel er Larry Kilman ikke i tvivl om den positive udvikling. »Overalt, hvor vi kigger hen i Afrika, er markedet for aviser i vækst«, siger han. Billedet genkendes delvist af professor ved Roskilde Universitet Thomas Tufte, der er ekspert i udviklingslandenes mediemarkeder.





LÆS OGSÅ »Den generelle velstandsstigning gør det muligt for flere at købe en avis. Det er dog mest af alt et storbyfænomen. Men desuagtet er det godt. Det bidrager til udviklingen af demokratiet og en mangfoldighed af stemmer i den offentlige debat«, siger han. Thomas Tufte tror dog ikke på, at aviserne i udviklingslandene på længere sigt kan læne sig tilbage og glemme alt om internettet. Tværtimod er det hans oplevelse, at den yngre generation i udviklingslandene er mindst lige så interesserede i de nye sociale medier som unge i Danmark . Som eksempel nævner han, at han netop er hjemvendt fra Brasilien, hvor sommerens demonstrationer mod ulighed og en korrupt offentlig sektor også udviklede sig til en protest mod de etablerede medier, såsom papiraviserne. »Papiravisen kommer til at få kamp til stregen i de kommende år«, siger Thomas Tufte.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden